Jeg bor i Hjarup sammen med min mand Bent (maskinsnedker) 

og vores søn Lasse (2003)

Jeg har været kommunal dagplejer i 7 år inden jeg 

pr. 6. Marts 2015 bestod pædagogisk assistent uddannelsen med flot resultat. Jeg tog uddannelsen for at få noget teori bag praksis og for at dygtiggøre mig inden for faget som dagplejer. Herefter tog jeg springet og åbnede min private pasningsordning "Liselottes Børnehus".

Hvem er jeg?

Jeg glædes ved musik og sang og spiller en smule guitar, hvilket børnene vil komme til at være en del af. Jeg gør ofte brug af min sangkuffert, hvor der ligger ting, som relaterer til sange. Der bliver også brugt rasleæg og andre musikinstrumenter. Vi øver sprog og fagter og giver måske en lille "koncert " ved forældrekaffe arrangement?

Arbejdet med de helt små børn er så givende og jeg glæder mig hver dag til at modtage jeres barn og give ham/hende en god dag og hjælpe til med at fylde rygsækken med ny viden og læring.

I mit job, sætter jeg stor ære i et godt forældresamarbejde omkring jeres barn. Det er vigtigt med klar kommunikation og gensidig respekt.

De kreative sysler er en stor del af mine interesser. Jeg inspireres blandt andet af naturen, farver og højtiderne. Det vil også komme til udtryk i barnets hverdag. Her bruger vi finmotorikken, former og farver og fantasien får frit løb.

Når vi læser bøger, gør jeg brug af den dialogiske læsning. Bogen læses - gerne flere gange, vi snakker om billeder, børnene og jeg genfortæller historien for hinanden evt ved brug af rekvisitter mm.

Jeg er stor tilhænger af "learning by doing" - og tror på barnets positive udvikling , ved at få lov til at bruge sanserne. 

Vi har 1 katte - Pyrus. Den er vant til børn, men vælger at trækker sig, når børnene er i nærheden. Børnene er ikke alene i rum med kattene.

Værelset hvor vi leger, tumler, læser, hygger og synger

Værelset hvor vi leger, tumler, læser, hygger og synger

Del siden